Grundplanen er den “ideelle” plan, som bliver til den faktiske plan, medmindre der er ændringer.
Dag-til-dag-kalenderen er den “faktiske” plan, som udføres af medarbejderne hver dag.
Når et besøg er lagt i grundplanen, rulles det automatisk ud til dag-til-dag-kalenderen om morgenen den dag, det skal udføres. Du skal ikke gøre noget, medmindre der er ændringer i forhold til det normale tidspunkt, som er defineret i grundplanen.
Enkeltstående ændringer skal derfor laves i dag-til-dag-kalenderen. Her er et eksempel:
Sigrid Mikkelsens rengøring ligger i grundplanen hver 3. uge kl. 11 om tirsdagen. Derfor rulles besøget automatisk ud til dag-til-dag-kalenderen hver tredje tirsdag om morgenen, kort før ruten starter.
Men lige i næste uge vil du gerne flytte rengøringen til om mandagen, fordi der er kommet et andet besøg i vejen.
- Gå ind på Planlægningsfanen og find den ruten frem
- Vælg visningen Dag-til-dag-kalender
- Gå frem til den relevante uge/dato
Så får du et billede af, hvordan ruteplanen lige nu ser ud til at blive. Dvs. du ser:
- Alle grundplansbesøg, som der ikke er rykket ved
- Alle de ændringer, som er lavet på den konkrete dag i dag-til-dag-kalenderen
Grundplansbesøg har ingen sort kant; besøg i dag-til-dag-kalenderen har en sort kant og en farvet bjælke til højre. (Bjælkens farve fortæller hvilken status de har; fx om de er gennemført).

På billedet ovenfor ser du:
- De røde besøg uden sort kant er fra grundplanen; dem er der ikke blevet rykket ved
- De tre nederste røde besøg mandag med sort kant er fra dag-til-dag-kalenderen, fordi de denne dag er blevet flyttet rundt
- Det grønne besøg tirsdag med sort kant er fra dag-til-dag-kalenderen, fordi det denne dag er rykket fra den grønne rute og ind på den røde rute
Sigrid Mikkelsens rengøring ligger kl. 11 tirsdag den 6/2. For at flytte kun dette specifikke besøg tager du fat i det med musen og flytter det over på mandag den 5/2:

Besøget har nu fået en sort kant og en blå bjælke, fordi det nu er lagt over i dag-til-dag-kalenderen denne specifikke dag.
Hvis du i stedet vil flytte besøget i grundplanen og dermed lave en permanent ændring, som vil slå igennem på alle besøg fremadrettet, skal du i toppen af vinduet vælge visningen Grundplan. Så ser du grundplanen – og du kan se, at her ligger besøget stadig om tirsdagen:

Hvis du nu tager fat i besøget og rykker det, vil du ændre i grundplanen, ikke dag-til-dag-kalenderen. Fx kan vi rykke det til kl. 11:30:

Fremadrettet vil besøget dermed automatisk blive overført til dag-til-dag-kalenderen hver tredje tirsdag kl. 11:30.
Dog ikke netop den 6. februar, for vi har jo lige overført dette specifikke besøg til den 5. februar. Derfor ligger det stadig her i dag-til-dag-kalenderen:
